fbpx
Via Revolucionaria SAUVIGNON BLANC Brutal 2016

Via Revolucionaria SAUVIGNON BLANC Brutal 2016

DKK 190.00

Michelini dyrker sine marker biodynamisk, uden at være certificeret, eftersom han ikke bryder sig om at blive kontrolleret og foretrækker at sælge sin vin på kvaliteten frem for en certificering. Faktisk kunne Michelini – efter mine begreber – også kalde sig naturproducent, eftersom han altid gærer sine vine spontant og som eneste tilsætning bruger en anelse svovl umiddelbart før aftapningen. »Man ser sjældent naturgæring her i Argentina, fordi langt de fleste vinmagere er ansat og derfor ikke tør løbe den risiko at miste en høst. Men det er faktisk ekstremt nemt på disse kanter med den naturlige gær, jeg har ikke mistet en eneste høst,« siger Matias, der startede sit eget vineri i 2009 efter en årrække at have været ansat på forskellige større og mindre vinerier. Bror Paul istemmer, at han har arbejdet hos en naturproducent i Frankrig, som til tider var nødt til at tilsætte gær og i øvrigt måtte bruge langt større mængder af kobber og svovl i marken for at bekæmpe svampesygdomme, end de behøver i det tørre Argentina.

60 dages skin-kontakt, som tydeligt ses i farve og som mærkes i duften. Har sine typiske træk fra Sauvignon Blanc’en med sine græs noter, stikkelsbær, citrongræs og asparges. Men det er som om denne vin løfter sig langt ud over sin typicitet og hviner af salvie, dild, grøn melon, kiwi, skifer, jalapeño og ingefær. En af Sydamerikas mere spændende og facetterede hvidvine.


Kategori


Share

Privacy Preference Center