Riglos

Paul Hobbs' Riglos

Finca las Divas er ejet af Darío Werthein og Fabián Suffern, der frigav de første vine i 2005. De to venner arbejder sammen med californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1300 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset.

Den anden årgang, 2006, er et skridt op ad kvalitetsskalaen siden 2005. Der er lavet 828 kasser af Malbec’en (James Molesworth, Wine Spectator giver den 90 point). Topskuddet består af Malbec, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, Riglos Gran Corte 2006 (James Molesworth, Wine Spectator giver den 92 point og der er lavet 911 kasser). Det finurlige ved dette projekt er, at vinstokkene er plantet i 2002! Med andre ord, og ud fra de ratings vinene allerede har opnået, er dette projekt ikke søsat for at lave junkfood, men for at blive et kanonslag i den argentinske vinindustri.

Bill Clinton gæstede Buenos Aires den 2. juni 2009 og valgte på den givne restaurant netop Riglos Gran Corte 2006 til sin hovedret.

Besøg Riglos’ hjemmeside


Malbeck fejrer International Malbec-Dag

International Malbeck dag onsdag d.17.4 kl 18.00
Det er onsdag i påsken, men dagen efter er helligdag, så det giver fin mening at holde International Malbeck dag!

Vi fejrer denne fantastiske drue med live jazz, empanadas til ganen og kult glas lavet på Malbec til gode priser.

Så masser af grund til at kigge forbi.

International Malbeck dag VinsmagningFacebook Event

Champagne Corbon

Champagne Corbons historie strækker sig tilbage til 1920'erne, hvor Charles Corbon erhverver sig et par vinmarker med henblik på at sælge druer til større huse. Barnebarnet, Claude Corbon, beslutter sig i 1970'erne for at lave champagne frem for at sælge druerne. Og i midten af 00'erne hopper Agnés Corbon med ombord og er i dag ansvarlig for produktionen. Huset er bette; beliggende i det berømte Côte des Blancs og hjemhørende i byen Avize med et par hektar chardonnay og en smule pinot noir. Stilen er traditionel og der foretages hverken klaring, filtrering eller øvrig tilsætning udover minimal mængde svovl. Kulturgær bruges til at starte fermenteringen. Alle husets vine lagrer min. 3 år på flasken med gæren. Produktionen er så godt som økologisk, men alligevel ikke: Agnés mener, som mange af områdets øvrige småbønder, der står for nogle af de bedste vine, at udfordringen med meldug og oedium gør det næsten umuligt at være økologisk certificeret. I hvert fald ikke uden at drukne markerne i kobbersulfat, som mange bønder gør.

Stilmæssigt har vi at gøre med utrolig rene, fine og meget elegante vine. Stram syre i reglen, men omkranset af en fedmefuld frugt med en knitrende, mineralsk bund. Med til historien om dette hus hører, at faderen i sin tid lagde hele den 1.000 flasker store 1996 årgang til side efter han havde smagt den. Han besluttede sig for, at hele årgangen skulle ligge 20 år før degorgering og det betyder, at vi endnu har at vente til 2016 før vi kan smage på denne 90'ernes største årgang. Vi glæder os.


Parés-Baltà

Biodynamisk landbrug hvor familiens 600 hektar store og fredede skov danner ramme om 80 hektar vinmarker i Alta Penedés i 700 meter over havets overflade. Skovområdet er fredet og de første tegn på civilisation sender spor 2000 år tilbage i tiden, hvor vi bla. så en lerovn. I skoven finder familien leret til de amphoraer der bruges til vinfremstilling, som man ligeledes har fundet rester af på stedet. Det er et unikt område og markerne ligger i mikroklimatiske områder, der er en hver biodynamikers drøm at kunne arbejde med. Helt fantastisk at opleve. Se fotos på vores side. Andrew Jefford fra magasinet Decanter skriver her: "Something is changing. The evidence is probably lying quietly in cellars around the world. Here, though, is a little homage to Catalonia, since that was where I recently saw it at first hand for myself (...). I was in Penedes to run a couple of tasting seminars for the Vilafranca-based ‘Wine Aspects’ programme – and that gave me the chance to dosome local tasting. Four visits and, as much by coincidence as design, each winery turned out to grow its fruit in either an organic or a biodynamic manner. Not only that, but three of them were making either natural wines or amphora wines, or both – not loudly or exclusively, but simply as part of a range where quality and terroir expression was the goal. No one gave me an ideological rant, or tried to pass off deviance as purity; indeed they all insisted on cleanliness and freshness as an ideal. 'It’s very important to us that we don’t have to make excuses or explanations for our natural wines,' said Jordi Fernandez Davi of Pares Balta. 'The comment we like most about them is "If you hadn’t told me, I wouldn’t have known (...)". It wasn’t the wildlife which thrilled at Pares Balta so much as the archaeology. A pit in which amphorae were fired some 2,300 years ago has been unearthed in some of the forest land owned by the Cusine family which runs Pares Balta; we gazed at it in unfeigned reverence as the Catalan sunshine coaxed the pines into scent around us. 'Two years ago we had no idea that this was here,' remembered Jordi Fernandez Davi. 'When we found this pit it was like a message. We said "We have to try making wine in these again."' The team then discovered that a vein of clay a short distance away in the forest was perfect for making amphorae; perhaps that was why the kiln had been there in the first place. To craft wine in a vessel made from your own clay perfectly suits the Pares Balta biodynamic philosophy; this is one of those rare BD domains which makes all its own preparations, including from the horsetail which grows wild on the property. The Pares Baltawines I tasted with Jordi were limpid and expressive, too, notably the single-vineyard 2012 Electio Xarel-lo produced from 90 year old vines (liquified dust, silence and sunlight) and the 2012 Hisenda Miret Garnacha (light, brisk, fresh, pert, taut). The 2014 sulphur-free Amphora Xarel-lo is (...) not deviant, certainly, but method - those tell-tale wheat-beer notes - still has the upper hand over variety and place in its sensorial profile. In this case I think I would have known, but I look forward to future versions."


Lorca

Mauricio Lorca, som er manden bag det velrenommerede og populære vinhus Enrique Foster, besluttede ovenpå succecen med det vinhus, at lave sit eget brand med egen vinproduktion og filosofi. Her bærer vinene ene og alene Lorcas aftryk. Stilen er uhøjtidelig, men yderst lødig, med vine som er funky forbrugervenlige. De er indsmigrende, komplekse og originale frem for alt. Lorca søger med dette projekt at fremhæve de enkelte druers typicitet.

Filosofien er koncentrerede vine med et klart og rent aftryk, som giver masser af plads til at udtrykke mikroklima og terroir. Af samme årsag er vinmarkerne nøje udvalgte og ligger i 1.050 meters højde i Mendozas sydlige område Vista Flores, Valle de Uco. Planterne løber fra nord til syd, hvilket betyder sol om morgenen og skygge om middagen og sikrer en perfekt modning. Jordbunden er let sandet med småsten og tvinger rødderne til at søge dybt. Pga. vinstokkenes lave udbytte, som betyder mellem en og to flasker pr. plante, bliver de resulterende vine intense og kraftfulde. Generelt er vinmageren imod for meget fadlagring, en tradition der har domineret den argentinske vinindustri de sidste 20 år, og hans topvine laves helt uden fadlagring. Crazy vine, men yderst interessante og revolutionerende og måske epokegørende for den fremtidige vinfremstilling i Sydamerika. Den amerikanske vinjournalist Jay Miller, Robert Parker’s Wine Advocate, beskriver det meget rammende: “Young and highly talented, Lorca is one of the few Argentine winemakers who believes that the true fruit and terroir of a wine should be allowed to shine through.”


Bodega Enrique Foster

Enrique Foster, manden bag vinhuset, laver udelukkende vine på Argentinas flagskibsdrue, malbec. Stokkenes alder er knap 80 år. Arbejdet i markerne og med vinfremstillingen foretages af den meget talentfulde Mauricio Lorca, der i Argentina er yderst anerkendt for sit samarbejde med de større og seriøse vingårde. Via 'gravity-flow' systemet opnås vin, der ikke har været udsat for unødig bevægelse og dermed ingen ilttilførelse: kort sagt er frugtkoncentrationen intakt fra fremstilling til den hældes på flaske. Vingårdens målsætning er at lave ikke mindre end Argentinas bedste malbec vine. Der er ikke sparet på noget som helst, hverken på den seneste viden om markarbejde til ståltanksudstyr og nyeste franske fade.

Vinmarkerne ligger for foden af Andesbjergene med varme dage og kølige nætter og med meget lidt nedbør. Den første vinmark ligger i Carrodilla, et stenkast fra Mendoza By og klods op ad kultfænomenet Weinert. Stokkene omringer nærmest selve vingården og med et besøg står det klart, at fra høst til vinificering er der ganske kort afstand - en fordel man kan udnytte for ikke at starte den naturlige gæringsproces unødvendigt tidligt. Markerne tæller her et samlet areal på 30 hektar med upodede og præ-philloxera stokke, der daterer tilbage fra 1919. I Las Compuertas, syd/syd-vest for Carrodilla, er der 20 hektar plantet med malbec fra 1966. Alle vinene afspejler terroiret med personlighed og individualitet - dette skyldes frugtens renhed og nærmest uskyld, samt det bløde gentlemans touch i munden. Med andre ord er Fosters vine dybe, frugtkoncentrerede og med udpræget vægt på balance.


Hvorfor argentinsk vin?

Argentina har som vinland en række fordele, der udskiller sig fra samtlige andre vinlande. For det første har vinområderne et meget stabilt klima med 300 solskinsdage om året. Det stabile klima har tiltrukket en række af internationale vinmagere, der med deres videreformidling af viden og know-how til de lokale er med til at åbne Argentina som eksportland og skubbe landet ind på den internationale scene. Deres optræden har givet pote i form af topratings af vine og udlandet har for alvor vendt blikket mod det sydamerikanske land.

For det andet ligger de fleste vinmarker i højder mellem 900 til 2000 meter. Dette gør modningsprocessen langsom og derfor koncentreres frugtmængden. Større udsving mellem dag- og nattemperatur bevirker en accelerering af udviklingen af aromaer i druerne og giver duftkomplekse vine. Vinene får bedre struktur og fasthed. Under modningsprocessen udvikler drueskallerne det stof, der hedder fenol. Det diskuteres i lægevidenskabelige kredse, om dette stof direkte er med til at nedsætte hjertekar-sygdomme.

 

En tredje detalje er det store antal i upodede vinstokke. Tilbage i 1800-tallet hærgede rodlusen phylloxera de europæiske vinstokke og man måtte pode de originale stokke med stokke fra USA for at gøre dem resistente mod rodlusen. Dette er aldrig sket i Argentina, hvor vinmarkernes højde og det tørre klima er med til at sikre, at denne lus aldrig kommer til at blive noget problem. Med andre ord er der ingen grund til at bruge sprøjtemidler mod skadedyr og de fleste argentinske vine kunne derfor kalde sig økologiske, men denne konstruede bevidsthed har endnu ikke vundet indpas i landet.

Endelig er Malbec-druen gået hen og blevet Argentinas nationalklenodie og der findes ikke noget sted i verden, der kan skabe lige så seriøse resultater med denne drue i hverken kvalitet eller pris. Med andre ord er argentinsk Malbec verdens bedtste Malbec, der igen afspejler det unikke mikroklima i Argentina. Netop terroir-Malbec er interessant i verdens femte største vinproducerende land, der afspejler de store forskelle i Malbec fra henholdsvis det sydlige og det nordlige Argentina. Der er en Malbec-vin til en hver lejlighed – også om morgenen, når du skal give chefen en glædelig overraskelse.

For uddybende information om argentinsk vin, produktionsforhold, druer, regioner mm. se vores artikel fra Vinbladet.


Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!